Hvad er VHD?
Viral Hæmorrhagisk Disease: Det er en dødelig sygdom, som enhver kanin kan rammes af, og den dræber de fleste af dem, som får den. Den dukkede første gang op i England i 1992.
Kun vaccination kan kontrollere spredning af sygdommen hos tamka
niner. VHD er så dødbringende, at man har sluppet den løs i Australien for at dræbe vildkaniner med stor succes. Problemet er, at sygdommen også dræber tamkaniner.Kan mennesker eller andre dyr få VHD?
Nej, kun kaniner får VHD, skønt harer kan rammes af en tilsvarende sygdom.
Har VHD ramt vildkaniner i England?
Ja VHD er udbredt hos britiske vilde kaniner, så de kan hjælpe med at sprede viruset rundt omkring i landet.
Hvilke dele af landet er ramt?
Hele landet fra sydkysten til Skotland er ramt af VHD.
Indtil 1996 var den sydvestlige del af landet, herunder Wales værst ramt, men nu,- hvor sygdommen ikke længere er anmeldepligt har vi ingen sikker måde til at vurdere, hvor VHD for tiden florere. Det er derfor, ar alle tamkaniner burde vaccineres, der er ingen måde at forudsige, hvor udbruddene vil slå til næste gang.
At udskyde vaccination indtil VHD dukker op i dit område kan være for sent for dine tamkaniner.
Hvordan kan min kanin få VHV?
Der er masser af muligheder for at dine kaniner kan samle viruset op. Foder ( grønt og hø )eller vand forurenet af smittede vilde kaniner er en mulighed. Fugle og insekter kan bringe virus til dine kaniner på deres ben eller med deres efterladenskaber, som dine kaniner kan æde, hvis de f.eks. græsser på græsplænen.
Du (eller din hund og kat) kan ved uheld bringe viruset hjem med sko eller fødder. Du kan samle det op fra andre menneskers kaniner, f.eks. på en udstilling eller hvis en anden kaninavler berøre dine kaniner. Selve viruset er ekstremt hårdført det kan overleve mange måneder i omgivelserne og kan endog modstå temperaturer omkring 60 grader.
Hvad sker der , hvis kaninerne får VHD?
Kaninunger under 8 uger bliver slet ikke syge, men VHD dræber sædvanligvis ældre kaniner. De kan blot dø pludseligt uden tegn på ,at der har været noget galt, eller de kan være meget syge før de dør, have besværligt åndedræt, have høj temperatur., ophørt ædelyst og blødninger fra næse og endetarm. Ganske få kaniner bliver kun mildt angrebne og overlever.
Kan jeg forhindre, at mine kaniner får VHD?
Ja, VHD er en sygdom , der kan forebygges.
Først og fremmest skal du få dine kaniner vaccineret mod VHD. Glem ikke årlige vaccinationer.
God hygiejne er vigtigt for at reducere sygdomsrisikoen, så hold bure og stalde rene og frie for vilde fugle, mus og rotter.
Udgør vaccinerede kaniner en fare for uvaccinerede?
Nej VHD-vacciner er dræbte vacciner, som ikke selv kan fremkalde sygdommen.
Kommentarer.
Disse var ordene fra England. Jeg kunne fortsætte med beretninger fra mange andre lande, men mon ikke læserne har fået et billede at, at VHD er en yderst smitsom sygdom, der kan dukke op når som helst i Danmark.
Af ovenstående fremgår det, at VHD er uhyre smitsomt, men vi udstiller gerne ikke-vaccinerede kaniner i lande med VHD, og vi anvender dommerens famøse mærketang til kaniner fra mange besætninger med få minutters mellemrum.
Men når vi ikke isolere vore kaniner fra andre landes kaniner, så får vi VHD!!!!
Hvorfor har vi så ikke fået det endnu? Det beror på tilfældigheder Kort sagt: Vi har været ske... heldige. Men er vi forbedret på, at første udbrud kan ske i forbindelse med et landsdækkende arrangement? Ja jeg kan egentlig tage det roligt, for jeg har efterhånden oplevet det, jeg kan inden for kaninavl.
Læs mere om Myxomatose her Myxomatose.