Af dyrlæge Bjarne Østergård Rasmussen

Mælks sammensætning i %

1. 0,8 liter
2. 1,0 liter
3. 1,4 liter
4. 1,7 liter'.!!
5. 1,4liter
6. 0,8 liter

Det har været diskuteret meget, om kaniner dier 1 eller 2 gange i døgnet. Man er kommet frem til det resultat, at det langt almindeligste er i gang i døgnet.

Nogle hunkaniner starter diegivningen med at stampe et par gange, før de går hen til reden. Hun sætter sig nu med krummet ryg over reden, mens ungerne liggende på ryggen får fat i dievorterne. Hunkaninen har 5 par dievorter, altså 10 ialt, men ofte er kun de 8 i egentlig funktion. I løbet af det første halve minut er ungerne meget aktive. De masserer og stimulerer moderens mælkekirtier og dievorter. Nervetråde frigør mælkenedlægningshormonet Oxytocin, som via blodbanerne strømmer til mælkeorganerne og medfører den egentlige mælkenedlægning. Ungerne ligger nu ret stille, da de har nok at gøre med at synke mælken. Dette varer 2-4 minutter, hvorefter ungerne igen må arbejde hårdt i et halvt minut for at få den sidste mælk.

Mange pattedyr omslutter hele dievorten med munden og nærmest pumper med tunge og underkæbe for at få mælken ud. Det gør kaniner ikke. De stryger mælken ud med kraftige slikkebevægelser, medførende en smasken. Da kaninungerne kun dier 5 minutter i gang daglig, er det sjældent man har mulighed for at iagttage processen. Det er hunnens mælkespændinger i kirtlerne, der bestemmer hvornår ungerne får deres mad, og i langt mindre grad moderfølelser (undskyld det uromantiske). Ungerne skal også selv være i stand til at finde tilbage i reden ved hjælp af egne kræfter og lugtesansen (og senere også med hørelsens og synets hjælp), ellers mener naturen åbenbart ikke de er bevaringsværdige. Ungerne fødes som meget ufærdige væsener.

De er nøgne - ingen pels der kan hjælpe med at holde varmen, og således meget afhængige af reden. Her skal de også selv sørge for med forbenenes kradsende skovle bevægelser at få moderens uld og lidt halm over sig som dyne.

Det indre øre og selv øregangen er ikke færdigudviklet til at høre med, ligesom øjenlågene er sammenvoksede, og bag dem er øjnenes forkamre også ufuldstændig udviklede endnu. Derimod er lugtesansen særdeles veludviklet, og den nyfødte unge kan reagere på forskellige lugte. Det gør den ved at ændre åndedrættet, ved at strække sig hen mod lugten, ved at snuse og bevæge næseborene hurtigere. Den kan også lukke næseborene fast i, vende hovedet bort eller i en slags selvforsvar udstøde et skrig.

Kaninungens pels begynder at vokse ud allerede fra den første levedag. Efter Ca. 8 dage er ørerne ved at være åbne, og øjnene åbnes som regel 9-11 dage efter fødslen.

Kaninungers tandsæt:

Det har undret mange forskere, at kaniner også fødes med tænder, som de ikke for os at se har spor brug for den første tid, men måske også her for at have en lille mulighed for selvforsvar. Det er dog også kun de fire fortænder der er fremme lige fra starten og aldrig skiftes, men vokser hele livet. Efter den første uge begynder mælkekindtænderne at bryde frem. Disse skiftes til blivende kindtænder efter en måneds tid. En 14 dage gammel kaninunge har f.eks. allerede16 tænder.

Ud i verden:

Omkring 18 dage gamle begynder ungerne at forlade reden, og i de næste dage starter de allerede med fast føde i det små.

En ting man endnu ikke har helt klarlagt er, hvad der sker med redeungernes ekskrementer og urin, for reden er jo næsten altid ren og tør. Man mener, at hunkaninen slikker de diende unger og dermed stimulerer afsætningen af urin og gødning, som moderen så optager (velbekomme).

I perioden fra ca. 10-20 dage efter fødslen kan ungerne fremkalde det man kalder "popcornvirkmng". Røres en unge på en bestemt måde, vil den hoppe langt op fra reden, og de andre unger følger trop, men de hopper ikke på én gang, heraf udtrykket popeorn-effekt. Igen en slags forsvarsmekanisme - nu endda nå kollektiv basis.