Når ægget efter befrugtningen i den øverste del af æggelederen skal transporteres videre til livmoderen, sker det ved hjælp af et særligt fimrelag i æggelederne samt ved hjælp af ammetrækmnger i æggeleder i retning mod livmoderen.

Straks efter æggets sammensmeltning med sædcellen begynder det befrugtede æg at dele sig. Først i 2 celler der igen hver deler sig i 2 til i alt 4 og videre til 8,16,32 o.s.v. Ægget når først ned i livmoderen 2-3 døgn efter ægløsningen og befrugtningen. Fosterudviklingen er da allerede godt i gang, idet æggen allerede har delt sig adskillige gange på vej til livmoderen. Livmoderen har benyttet de 2-3 dages ventetid til at gøre sin slimhinde klar til en varm velkomst af de befrugtede æg. Æggestokkene gav nemlig straks efter ægløsningen livmoderen besked om, at der var æg i vente, for at alle sejl sættes til, så de befrugtede æg kan vokse sig fast i livmoderslimhinden. Dette sker indenfor igen 2-3 dage, hvor de således er 4-6 dage gamle inden de vokser sig fast.

Efter fasthæftningen går der retursvar til æggestokkene, at en drægtighed er påbegyndt. Herefter går æggestokkene kort fortalt i gang med at producere "drægtighedshormonet" indtil moderkagerne selv kan producere dette i den sidste halvdel af graviditeten.

Forskere har fundet frem til, at æggenes fasthæftningssteder altid er nogenlunde jævnt fordelt i livmoderen uanset antal fostre. Dette fænomen skyldes formodentlig en reaktion i slimhinden i en passende afstand omkring et fasthæftningssted. Reaktionen gør, at slimhindeoverfladen indenfor denne afstand bliver lidet attraktiv for andre befrugtede ægs fastvoksningsproces.

Allerede ca. 10 dage efter befrugtningen er alle fostrets organer anlagt. Nogle dage senere er kroppen også stort set færdig. Den sidste del af drægtigheden benyttes derfor næsten udelukkende til vækst. For at alt dette kan ske på blot 30-33 dage, øges hunkanines effektivitet med hensyn til blodcirkulation med ca. l00%. Men så sker der heller intet mindre end et sandt mirakel på blot én måned...