En meget produktiv vildkanin kan føde 3-12 unger 5-6 gange om året fra 6 måneders alderen til op mod 8-10 års alderen eller summa summarum op mod i alt 500 unger. Intet under, at kaninen er blevet behæftet med et vist rygte. Hvad danner så baggrunden for denne overflod? Kaniner har ikke en egentlig seksualcyklus med faste 3 eller 4 ugers intervaller som de fleste andre pattedyr. Dette fænomen belyses i en senere artikel, når nogle facts nu først er sat lidt på plads.

Hele kønsorgansystemet hos hun-kaninen danner nærmest et Y. Det består af æggestokkene , tragten , æggelederen livmoderen , livmoderhalsen , skeden

Allerede fra fostertilstanden anlægges hunkaninens samlede ration af æg i æggestokkene  ialt Ca. 10.000 stk. af slagsen.

Herfra løsnes de efter modning og opfanges af tragten , som nærmest griber æggene efter ægløsningen. Her i tragten og den øverste del af æggelederen  finder en evt. befrugtning sted inden den videre transport gennem den nederste del af æggelederen til livmoderen . Livmoderen er V-formet, og hver gren af V'et har sin egen livmoderhals . Dette forhold må siges at være noget af en kaninspecialitet, idet de fleste andre pattedyrs livmoder er Y-formet. Hos nogle arter er Y-formen erstattet af en hjerteformig livmoder gående over i det pære-formede hos mennesket,  dog med én livmoderhals modsat kaninens V-livmoder der har to livmoderhalse (én fra hver gren). Livmoderhalsen danner så sluttelig forbindelsen ud til omverdenen via skeden.

Hankaninens kønsorganer består af pung , testikel , bitestikel , køns kirtel  (bl.a. prostata, blærehalskirtel), penis .Testiklerne   anlægges i det tidlige fosterstadie i bughulen nær nyrerne, men vandrer i sidste del af fosterstadiet eller kort efter fødslen gennem lys kekanalen og ned i pungen . Dette er nødvendigt for at sikker normal sædcelledannelse og modning, idet temperaturen i pungen lige akkurat er så meget lavere end i bughulen, at sædcellerne netop får de optimale temperaturforhold. Selve sædcelledannelsen i testiklerne er en langvarig og meget kompliceret proces, men slutresultatet er altså en haletudse bestående af hoved, hals, krop og den lange hale, alt ialt dog kun 0.05 mm lang. Disse sædceller føres så via sædlederne, som i starten af forløbet er sammenkrøllet til bitestiklerne , og videre ud gennem kønskirtlerne. Sædcellerne udgør kun en meget ringe del af den samlede sædportion, idet de blandes med forskellige sædvæsker fra kønskirtlerne. Disse væsker tjener som næringsstoffer og svømmemedie for sædcellerne.

Det samlede sædvolumen ved én parring er ½ - I ml. med et antal sædceller på 100-500 millioner.

Ved mange detaljerede undersøgelser på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole har man fundet, at der opnåes fuld kuldstørrelse ved blot 350.000 sædceller. Med andre ord: en parring kunne føre til 10 drægtige hunner med normal kuldstørrelse, hvis sædportionen blev fordelt ligeligt til alle 10 hunner. Amerikanske undersøgelser har vist, at der ikke sker nedgang i kuldstørrelser efter hanner anvendt en gang daglig i en længere periode, men at der tværtimod sammenlagt var en større månedlig sædcelledannelse fra hanner med daglig parring fremfor hanner med en eller to ugentlige parringer.