Det må du se i øjnene...

Kaninernes øjenfarver er et kapitel for sig, som fortjener mere end et hastigt øjebliks opmærksomhed fra opdrættere og dommere af racekaninen Emnet omhandler væsentlig mere, end man kan læse sig til i Kaninstandarden eller i den almindelige "folkelige" kaninlitteratur, og det er til trods for, at hver kaninfarve har sin idealøjenfarve.

Øjet er en del af den sansefunktion, vi kalder for synet. Gennem øjet dannes der et billede af den omverden, man befinder sig i. Billedet går videre til den del af hjernen, der kan bearbejde dette sanseindtryk, og kan samarbejde det med hørelsen, følelsen, lugten og smagen, sådan at der kommer en maksimal oplevelse ud af det, der så kan føre til en bevidst handling, eller blot en konstatering af tingenes tilstand.

Midt på øjet sidder åbningen ind til øjets indre. Det er ikke en åbning, sådan at der er et hul, som man kan stikke noget ind i, for "øjeæblet" er helt rundt og glat og uden direkte åbning. Men indenfor den gennemsigtige overfladehinde er der en hvid hinde, der strækker sig helt rundt om øjet, bortset fra ornrådet med åbningen, der lader lyset passere ind til den indre del af øjet.

I åbningen sidder en blød linse ( ), som kan aktiveres ved træk i yderkanten af nogle muskler, der er fæstet dertil. Når øjet skal se langt trækker musklen linsen flad, og skal den se tæt på, slappes musklerne, så linsen kommer tilbage i sin tykke form. Linsens former - og dens virkninger på billeddannelsen, kender vi fra de forsøg, vi gjorde i fysiktimerne i skolen, og derved ved vi også, at linsen danner et omvendt billede på den flade, der er bagved linsen. Billedet, der danner sig på øjets inderside, står på hovedet. Billedet optages af de mange synsceller, der befinder sig på indersiden af "øjeæblet".

Det er næsten som en videooptager, der omdanner billedet til en masse impulser, der bliver sendt videre ad nervetrådene til hjernen, som så danner sig et billedindtryk.

Vi mennesker har en forståelse af både farveindtryk og lys/mørke (derfor er det muligt for os at danne os billeder af farver og af sort/hvidt). Om også kaninerne har denne dobbelte egenskab, har jeg ikke set nogen forskningsresultater af.

Men vi ved, at kaninen er meget god til at kombinere sine sanseindtryk til et optimalt indtryk af dens omverden.

Øjet har en stor hvælvet overflade der, hvor linsen ligger, og den kan ligne lidt de linser, man kan få til fotoapparater, der hedder "fiskeøje", fordi de næsten kan se 36O* rundt - altså horisonten rundt -, når den ligger ned.

Denne form er ideel for kaninen, der på denne måde kan se alt, der er omkring den, blot ved en lille bevægelse af hovedet for at få det med, der ligger i den døde vinkel bag hovedet.

Med en lille drejning med hovedet kan kaninen se alt, hvad der foregår omkring den.

En ting er i alle tilfælde sikkert: Kaninen kan se sin omverden i et sort/hvidt billede, for det er det grundlæggende for alle pattedyr og fugle.

De skal kunne se selv en svag skygge, der bevæger sig, for det kan være af betydning for at kunne overleve.

Med to sådanne øjne er der ikke meget, der forbigår kaninens opmærksomhed. Åbningen til øjets indre kaldes 'Pupillen", og ind gennem denne kommer lyset - og billedet via linsen, men lyset kastes også tilbage, hvis indersidens pigmentering tillader det.

Kaniner med farver, som har både sorte og brune pigmenter i pelsfarven, har mørkebrune regnbuehinder - iris. Ja, farven kan være så mørk, at den næsten kan kaldes sortbrun.

Men også de farver, der har mindre sort og brunt farvestof i peishårene, som vildt-gul/gul (både Fawn, gul med mørke hårspidser og gul uden mørke hårspidser), Thyringer (gennemfarvet og madagascar), orange, bourgogne og rød, har mørke brune øjne.

De brunt farvede har ikke sorte pigmenter i pelsen, og øjenfarven er derfor også lysere, sådan at den er mørk rødbrun. Disse farver er: Vildtgråbrun, jernbrun, vildtbrun, japaner brun/gul orange, japaner brun/hvid, Tan brun og White brun, brun chinchilla og brunmasket madagascar samt gul orange, bourgogne og rød uden sorte farvepigmenter i sig.

Når fortyndingsanlægget (blåt) er med i pelsfarveanlæg, der både har sorte og brune pigmenter, giver det sig udslag i regnbuehindens farve ved, at den kan være fra gråbrun til grålig. Kaninfarverne er her:

vildtgråblå og perleegern, jernblå, vildtblå, blå chinchilla, wienerblå, Japaner blå/creme, Japaner blå/hvid, Tan blå, White blå, blåmasket madagascar, Isabelle og Lux.

Den brune farve med fortyndingsanlæg er:

Egern, Tan egern, White egern, Japaner egern/creme og Japaner egern/hvid.

Når der til en kanin med fortyndingsanlæg tilføres et ekstra fortyndingsanlæg, fås en endnu lysere farve, og dermed også en lysere farve på regnbuehinden. Det gælder farverne: lys lavendeiblå, Beveren blå, lys Egern, Gouwenaar, Lilac og beige.

De manglende sorte pigmenter i den brune serie, som giver regnbuehinden en mindre mørkbrun farve giver også den pigmenterede inderside af øjet en mindre mørk farve.

I stedet for at være sortbrun, når de sorte pigmenter er til stede (og derved giver en sort pupil), er den rødbrun, og da de rum, hvori de sorte pigmenter skulle have været, er tomme, og der dermed kan trænge lys ind til de underliggende blodårer, får man et rubinrødt lystilbagekast, når en lysstråle rettes mod øjet i en bestemt vinkel.

På samme måde virker et dobbelt zobelanlægs tilstedeværelse på øjet, idet zobel-anlægget fjerner en del af de sorte farve-pigmenter fra pelsen. Vi kender zoblen fra de standardanerkendte farver: mørk zobel brun og mørk zobel blå. Den brune har brune øjne, og den blå har gråbrune til grå øjne.

Zoblerne findes også i varianterne: lys zobel brun og lys zobel blå, hvor zobelanlægget er kombineret med enten et russer- eller albinuanlæg. derved øges den rødlige glød i øjet, da denne kombination af de to anlæg giver mindre farvepigmenter på indersiden af øjet.

Den brune zobel fremkommet på en sort kaninpels og den blå på en blå kanin.

Men vi har endnu en zobelvariant, som er en zobel på en gemsefarvet (gul med slør). Zobelanlægget fjerner en del af de gule farver i kaninpelsen, og farven bliver nærmest "elfenbenshvid" til "creme". Farven kaldes; Siameserfarvet, da den minder om Siameserkattens farven Men hvor Siameserkatten har de klare blå øjne som kendemærke, har Siameserkaninen "kun" sine brune øjne, hvis den er brunmasket, og sine gråbrune, hvis den er blåmasket.

Blandt kaniner med chinchillaanlæg og zobelanlæg kan der være nogle dyr, der selv om de har fuldt farveanlæg har en lysere pigmentering af regnbuehinden. Det regnes efter vores kaninstandard som en fejl, men det åbner måske den mulighed, at Siameserkaninen kan fremavles med "blålige" øjne, idet variationen fremstår som en grålig øjenfarve.

Så kommer vi til "de farveløse øjne", som jeg mener er fejlbenævnt som "rødøjet". Da alle andre kaniners øjenfarve er beskrevet ved farven på regnbuehinden, må det også gælde for "albinoen" og "russeren", der ingen farvestof har i eller på øjet -altså farveløs.

Da der ikke er farvepigmenter på indersiden af øjet, er der direkte vej for det ind-faldne lys til blodårerne på indersiden af øjet, og farven i pupillen er derfor rød. Den farveløse regnbuehinde er grålig hvid, og af samme type som på de blåøjede. Med da de sidstnævnte har en farvet baggrund i øjet, er der ikke nogen lysrefleks indefra til at belyse den farveløse regnbuehinde, og den reflekterer derfor lyset udefra i en blålig farvetone.

Den nye farvevariant "Lutino" har delvis farveløse øjne. I hvert fald er de som unger og ungdyr farveløse, men da den gule farve i pelsen ikke påvirkes af lutinoanlægget (kun de sorte og brune, som fortyndes), så kan man på voksendyr se en gullig farve-tone (fra lyst ravfarvet til mØrk sennepsgul) på regnbuehinden. jo mere "gulforstærkning" kaninen med lutinoanlægget har, des mere farves regobuehinden gullig.

Til sidst vil jeg nævne de brogede øjenfarver - eller de "tofarvede" kunne man også kalde dem. De forekommer, når man krydser hvide kaniner med blå øjne med kaniner med mørke øjne (også dem med fortyndingsanlæg). Normalt har disse krydsninger nogle hvide pelspartier, der viser dele af hollændertegningsanlæg, men andelen af blåt

Nogle kaniner fødes blinde - enten helt uden øjne - eller med - forstenede øjne -eller de pådrager sig en øjenbetændelse, som angriber øjenlinsen, der bliver grå og mat.
Hvis det bageste i øjet ikke er ødelagt, kan disse dyr skelne mellem lys og skygge.