Hellere ramme ved siden af end slet ikke ramme...

af Paul Johansen.

Brunst og parring:

Når hunnen kommer i den kønsmodne alder, vil hun periodevis være mere oplagt til at have kontakt med en han, og det kan ses på hendes snusen og søgen hen mod de bure, hvor hannerne sidder.

Hannerne kan også lugte hunnernes hormonelle ændring, og de kan blive ivrige for at markere sig med afgnidninger af kirtlen under hagen på madskålen og andre fremtrædende punkter.

Hunnens kønslæber svulmer op hver ca. 17. - 18. dag fra foråret til efteråret, men går som regel i ro, når hunnen fælder sin pels. Hunnen er meget parringsvillig, når brunstcyklusen topper, og hun kan være så besat af sine følelser, at hun næsten "voldtager" den han, hun sættes sammen med.

Hunnens urin er fuld af dufte, som tydeligt viser hendes tilstand, og med en masse små dryp markerer hun overalt, hvor hun bevæger sig.

Hannen meddeler sig også med urinen, både med smådryp og med strint bagud, nogle gange endda bevist sigtende mod den hun, der er sat ind til parring - eller lige ud på den, der åbner lågen til buret.

Lige på og hårdt, eller...

Når en parring mellem to kaniner skal foretages, er der nogle praktiske ting, der skal iagttages.

Det er mest hensigtsmæssigt at sætte hunnen ind til hannen. Det giver den bedste mulighed for, at en parring kan foretages på kort tid. Hannen koncentrerer sig om den besøgende hun, og hunnen stimuleres af den koncentrerede lugt af han - kanin. Hvis hannen sættes ind i hunnens bur, kan han blive så overvældet af hun - lugten overalt i buret, at han vil undersøge hele buret - snuse og grave - og kan helt glemme den kaninhun, der også er tilstede.

Nogle hunner bliver så vrede over, at der er een, der trænger ind på dens domæne, at den går til angreb på hannen, og det kan være så voldsomt, at han helst vil glemme det, han er kommet der for.

Måden de to køn opfører sig overfor hinanden i denne intime situation, som en parring mellem to individer,  der i de fleste tilfælde er helt fremmede for hinanden, er, som jeg har nævnt en oplevelse, der fortæller en hel del om kaninemes mange "personligheder". Hver kanin har sin måde at reagere på i denne påtvungne situation. (Tænk på, hvordan en pige eller kvinde ville reagere, hvis hun udenfor et fængsel pludselig bliver grebet af fængselsbetjente, og bliver smidt ind i en celle til en sexhungrende mand.  Da, gjaldt det nok om at finde en grimasse, der ku' passe!) Her mener jeg, at vi som civiliserede mennesker skal vise, om vi har moralsk holdning til vore dyr, som vi for vores fornøjelse? holder indespærret - på livstid!

Er vi med til at give vore kaniner en smuk oplevelse i deres sexliv? Eller ender det i de fleste tilfælde med voldtægt?

På den gammeldaw 's facon:

Hannens og hunnens seksuelle samvær tager ikke lang tid, hvis begge parter er opsat på, at der skal ske noget.

Hannen kan være mere eller mindre opvartende" og "omsorgsfuld". Han kan snuse til hende, puffe til hende med næsen og slikke hende bagi. Dette er med til at stimulere hende, og hun kan med sit kropssprog signalere til ham om, hvordan hans opførsel har påvirket hende. Er hun ikke interesseret, vil hun vrisse ad ham og trække enden til sig - og måske endda "væse", bide og kradse ham. Er hun interesseret, løfter hun sin bagdel, og meddeler til ham, at hun vil ha' ham.

Nogle gange er hannen så ivrig, at han bestiger hende forfra ved hovedet, men i den rigtige stilling foretages paringsbevægelserne i hurtigt tempo af hannen, og udløsningen sker for ham så snart hans lem kommer ind i hunnens skede. Der iagttages ikke nogen udløsning hos hunnen, men vi ved, at hannens greb i hunnens sider, og hans bidden sig fast i nakke/skulderpartiet udløser en reaktion i kaninhunnens organer, sådan at der sker en ægløsning, og æg og sæd mødes i den todelte livmoder. (Kaninens æggestokke har ikke nogen direkte udgang gennem æggelederen, men skal bryde igennem en væg ud til æggelederen).

Hannens udløsning ses og høres tydeligt. Han udstøder nogle størtthvæs og hans Ører trækkes frem og nedad. Det kan endda være så hæftigt, at han ligesom besvimer et kort øjeblik - slipper sit greb i nakke-pelsen og falder bagover - hvor han så vågner og sætter sig op på benene igen.

Både hannen og hunnen kan nu parre sig op til flere gange efter hinanden, men der går længere tid imellem, efterhånden som antallet øges. Der er opdrættere der parrer kaninerne igen efter 6-8 timer for at sikre, at der er kommet så meget levedygtig og frisk sæd i hunnen som muligt, og at stimuleringen til ægløsning er optimal.

Rod i buret:

Efter en uge til 10 dage begynder den drægtige hun at rode i strøelsen i buret. Det svarer til vildkaninens graven i jorden for at lave en fødehule nede i gangsystemet.

Hvis parringen ikke "har båret frugt", kan hunnen blive, det man kalder: "falsk drægtig". På 16. - 17. dagen plukker hun uld af sin bug og sider, og sammen med halmstrå bygger hun en rede. Der kommer ikke nogle unger, men hunnen har en meget kraftig brunst og lader sig villigt parre, -og denne gang giver det oftest resultat.

I kolde perioder eller hvis hunnens forhold under drægtighedsperioden har været meget dårlige, kan hunnen standse sin drægtighed og opabsorbere fostrene.

Dette er et mærkeligt fænomen, men en meget praktisk foranstaltning for kanin-hunnen, der dermed sikrer en fødsel under de bedst mulige forhold.

Det er bare fedt:

Nogle hunner kan være meget vanskelige at få i fol. Det er i de fleste tilfælde meget fede hunner, der har så meget fedtlag omkring deres indre organer, at de ikke kan få en normal ægløsning. Hunnerne skal være i "avlskondition", og det vil sige, at de skal være fodret med mådehold med de foderemner, der feder. En fed hun skal altså på "afmagringskur", inden hun skal i avlstjeneste. Ophold i et græsningsbur, hvor hun kan motionere sig med løbeture, er ingen skade til.