Forskellen mellem duft og lugt.

Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, så....

Ja, vi mennesker har almindeligvis den mulighed at sige fra, når vi møder noget vi ikke bryder os om, men vælger vi at blive, er det for at tage problematikken op omkring det ubehagelige.

Men hvad gør vi konkret ved lugten i kaninstalden, eller på kaninudstillingen? Er der nogen, der tænker på, at der i hvert eneste bur sidder et levende væsen, der ikke selv kan gøre noget ved lugten?

Du kan gøre noget ved det.

Efter LU-92 kom jeg til at tænke på en artikel, som jeg engang havde set i et hollandsk blad. Den fortæller noget om hvor stor koncentrationen af ammoniakdampe bliver i løbet af ganske kort tid i smådyrsbure.

Hvorfor jeg netop kom til at tænke på den, var den dårlige luft, der var i LU-hallerne, og det var egentligt synd at denne smukke udstilling, der var en fryd for øjet, skulle belemres med denne ubehagelig ammoniaklugt.

Vi ved jo alle, at der i den sidste del af en kaninudstilling kan være mindre behageligt at opholde sig mellem dyrene, grundet deres afsætning af urin og gødning, men der findes da kemiske pulver-drys, som kan omdanne ammoniakken, og derved fjerne en stor del af ubehaget. Selvfølgelig koster det lidt mere at bruge dette pulver i bunden af burene, men spørgsmålet er, om det ikke er pengene værd, hvis man skal få publikum til at føle sig vel tilmode på udstillingen. At komme til en smuk pyntet udstilling er en fornøjelse, men den er mindre, når man også skal holde sig for næsen.

Hvordan opstår høje ammoniak-koncentrationer, og hvilken indflydelse har det på vore dyrs sundhed?

Gennem sit daglige arbejde med opdræt af små gnavere var han kommet frem til den konklusion, at luftvejsforstyrrelser var det mest forekommende problem blandt dyrene. Ind imellem kunne han tage dyr frem. der efter alt at dømme havde de første tegn på luftvejs-gener. Stort afløb af vædske fra næsen og nysen. Efter hans mening kunne der være en sammenhæng med den store koncentration af ammoniak, der på visse tidspunkter var i burene.

Men hvordan opstod denne koncentration?

Enhver opdrætter kender den lugt, der opstår når man er gået nogle dage over den tid, hvor man skulle have skiftet bundlaget hos sine dyr. Hvor kommer denne ammoniak fra? Sidder den i urinen og gødningen fra dyrene?

I Foderet til dyrene er der æggehvidestoffer.

Æggehvidestofferne tjener som byggeelementer i både mennesker og dyrs kroppe. Ved fordøjelsesprocessen bliver æggehvidestofferne omdannet, og noget havner I urinstoffet, som er det affaldsstof, der kommer efter processen i maven, urinstofferne forlader kroppen via urinen og gødningen. Hos vores burdyr havner det i bunden af buret, og urinstoffet tjener som næringsstof for nogle bestemte bakterier, som findes i urinen og gødningen. Når bakterierne går igang med urinstoffet udskilles ammoniakken.

Denne proces begunstiges af flere ting.

1) Et stort antal bakterier i urin, gødning og bundlag.
2) Et stort antal æggehvidestoffer i foderet, som ikke optages i kroppen, men som udskydes i urinstoffet med et stort æggehvidestofindhold.
3) En høj luftfugtighedsprocent
4) En høj temperatur
5) Over et længere tidsforløb

En større ammoniakudskilning af bakterieformerings-processen kan altså have een eller flere indvirkninger som baggrund, og er de optimale forhold tilstede, kan ammoniakken frembringes i en eksplosionsagtig proces.

I løbet af et par dage kan koncentrationen af ammoniakdampe være så høj, at den overskrider den koncentration et menneske må opholde sig i 8 timer om dagen i en 5 dages arbejdsuge,

Det er klart at hvis antallet af individer øges i opholdsrummet stiger ammoniakudviklingen.

Hvis temperaturen øges, (og det kan den let, da bakterieformeringen udvikler varmc) stiger ammoniakudviklingen. Hvis luftfugtigheden øges, og det kan den let ved at der spildes vand fra drikketrugene, stiger ammoniakudviklingen. Høje ammoniak koncentrationer fører til Beskadigelser i luftveje der fører til Infektioner i svage celler Der fører til Bakterieangreb i luftvejene der fører til Langtidssygdomme (kroniske)

Som konklusion på artiklen skriver F. Petrij Jr., at man for at imødegå de kedelige kemiske reaktioner i bundlaget hos vores smådyr, skal:

- Regelmæssigt gøre rent.

- Have god ventilation

- Have lav luftfugtighed (helst ikke over 70%) og undgå spild af vand i bundlaget.

- Ikke have for mange dyr i hvert rum (ellers skal der skiftes meget oftere)

- Ikke give foder med mere æggehvide-indhold end nødvendigt.

Man må beundre kaninens evne til at overleve selv under de vanskeligste forhold. Hvor mange af os mennesker kunne leve under de forhold vore kaniner lever under?

Free JavaScripts provided
by The JavaScript Source